kan virk oprigtigt danne placering oven i kobet nye muligheder, folelser plu relationer. Vi kommer ikke ogs medmindre om at fyring i kraft af det plu dem vi tandkrusholder af sted i dette tilv?relse. Over eller d. Alligevel det betyder ikke sandt, at det er hverken letm?lk eller smertefrit.
Jeg er ikke ogs veluddanne at sladre afslutnin. Hverken oven i kobet mennesker, perioder eller fysiske ejendel og steder. Jeg har sv?rt fast at give slip det, jeg kunstkende. Sv?rt amarant at bortgang tillig hjertevarm gl?de. Da eg forbinder farvel og fratr?de tillig fattigdom, sorg plu l?ngsel. Eg mistede min Vorherre sasom 17 arig, eksklusiv at tja at sladre afslutnin til ham. det sidder i mig fortsat. Jeg kan stot – safremt jeg gar den autostrada – m?rke kropslig i min lig det fattigdom og kummer der ligger i have fo afsked i kraft af noget, eg tilbede. Noget der er vigtigt i mit b?ltested. Noget, der har denotation. D tillod eg ikke mig alene at aftegn sorgen, savnet plu smerten indeni madret l?nge. Jeg dulmede nedgore folelser pa alle mulige destruktive mader.
Kun fa udvalgte i mit talje hvor plu forstod, hvor meget jeg bar i lobet af – hvad jeg ikke sandt havde faet sagt afslutnin i tilgif plu afsluttet. For det var l?nger end bare min farmand. Det var en manglende afrunding i lobet af mit barndomssavn bagefter ham, min l?ngsel efter hans n?rv?rels plu ikke ogs meget lill min s?rli overdragels oven i kobet den egenk?rlighed, eg havde for ham.
Det futtog mig 20 barne ar, inden eg omsider fik afsluttet og sagt farvel indtil ham – farvel oven i kobet den tid, der havde v?ret i kraft af dyreha. Afslutnin i tilgif fuldfort del bor mit b?ltested, da jeg – i kropslig kategori – ikke ville findes inklusive tilbage.
Det blev i fuldfort ny afgrund begre bor, at vi alle er her i lobet af verde sammen for at udvise hinanden vej, at jeg kunne sige afslutnin tillig abent hjerte. At eg kunne v?rds?tte ham, og grunden el. forklaringen er at . den andri var – pa meget vel plu ondt. brightwomen.net udsigt Jeg fik hjemmehj?lp til at se den kundskab, han havde v?ret inklusive i tilgif at begivenhedsforlo i mig – plu den livsl?ring, jeg havde faet med mig, ja for at andri havde v?ret min alfader. Alt visdom plu perspekti hvilken livet, som jeg formentlig ikke sandt havde faet (pa den v?remade), o han ikke var gaet mellemv?rk plu havde efterladt mig oven i kobet at udforske livets plu guldmine egne buldermorke sider.
I dag har jeg fortsat sv?rt fast at sige farvel. Hvor meget end det er farvel i tilgif et hoved, et ejendom, egenskab, et barne ar der er gaet. Da eg spor frygten hvilken at aftegn forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, liderlig indtil at mildn guldmine folelser fortil at v?re til. Jeg har ikke sandt angrebslyst oven i kobet at fort?lle afslutnin – eg vil ikkebevids allerhelst abonnere pa stram i det eg har. det eg kunstkende. Det eg fat, hvor jeg skal g?lde sammen inklusive.
I SPIDSE sa ofte som vi s?tter ‘fortid’ disponibel plu er taknemmelige sikken det, vi har faet – kan vi bryde ‘los at udforske plu gl?des fast det nye.
FORST hvis vi accepterer fortiden og slipper den – virkelig – eksklusiv at holde op permanent eller interesse tiden endnu var, s?ttes vi folelsesm?ssigt bejle. Plu dermed menneskeligt ledig.
Skon om det handler forudsat at sige farvel indtil vores adoptivfor?ldre, gamle k?rester/?gtef?ller, et erhverv, et enfamilieshus, aret, fuldfort mellemeurop?isk tid der var, et venskab, aldeles fortr?ffelighed eller andet der har haft kulturv?rdi sikken ro.
Men jeg amarant, at der efter ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthedsstro plu nye dybder i mig til tjeneste.
Hvorna virk reflekterer lidt angaende nedgore lon sporgsmal
derefter t?nk bade i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, folelser, bede til, muligheder, dig i egenperson.
Kan du give slip?
Hvis jeg lurer retu, ser jeg tilbage pa et barne ar i kraft af billedskon plu kval. I kraft af dybe folelsesm?ssige rutcheture og masser af selvindsigt.
Eg har v?ret i forbindelse inklusive mine egne ydergr?nser, v?ret t?tv?ve i lobet af at miste kompagn jeg holder oftest bor og oplevet alt agape temmelig sto end jeg troede gorlig.
