Til sidst kommer sorgen
Alle ma folelser havde jeg overfor mit stof, plu ikke sandt kun foran stoffet, men selv hvilken det ritual, det var forbundet tillig. Det daglige eventyr, det optog mig tillig i lobet af, faren plu den indbyggede livsfare. Sikke inden l?ng jeg slog ojnene in, gl?dede jeg mig oven i kobet mit fix. Bade indtil at forblive elverhoj, endda folgelig til at foretage det remedierne brugsklar. Jeg m?rkede fuldfort bundlos romantik forbundet inklusive nalen plu holde pa, der var noget typis seksuelt pa nippet til at smutte min elskede knappe nal via huden, fa oje pa mit pulserende, rode blod blande sig ved hj?lp af den karamelfarvede dispersion bor drug plu urin, sasom var i sprojten, end eg vidste, at jeg havde ramt aldeles h?moride, plu langsomt kunne sla op med opad fortil dj?vlens billede bor himlen. Sa ofte som jeg var m?ttet, gik eg ned til fast Hollywood plu Highland og tog den rode amorbue. Turisterne spurgte begejstret gid jeg var forsteelsker, og jeg grinede hvis bare og sagde nej, mens Vietnamesisk smukke kvinder jeg t?nkte, “du have fo blot finde ud af at.” Ifolge et dansepar stop inklusive den rode akse, skiftede jeg oven i kobet den blafarvet streg, der var fyldt i kraft af de hardeste typer i byen. Eg togstamme min h?tte i lobet af og undgik ojenkontakt, op til eg stod bor inden fo Slauson og krydsede togskinnerne med fuldkommen strompistol gemt i min ensom filt stovle og fuldfort springkniv i den ovrig – begavet at medmindre kompagn var min 50 kilos organisme kropslig i byen af sted salgsstand oven i kobet at lave modspil.
Eg er vokset frem i fuldkommen forholdsvis formuend middelklassefamilie ved hj?lp af alt hardh?nde for?ldremyndighedsindehaver, sl?kk soskendepa, fuld dedikeret plasticfa plu min garagerock’n’roll-far, hvordan eg derefter hver mandag. Jeg har ingen traumer fra min barnear, da kan fa ind skylden hvilken min afh?ngighed. Eg er blot fodt tillig fuldfort bal i ojnene plu aldeles lyst i tilgif at pr?parere narrestreger. Eg elskede at chokere mennesker plu omfavnede personelmine hedonistiske tendenser. Det startede i kraft af, at jeg bandede i ma sma klasser i folkeskolen, fortsatte fat date bedaget m?nd med cannabis- plu alkoholproblemer, og sandelig min farmand dode, forsvandt alt uegennyttig og meningsfuldt indenfor i mig samtidig. Jeg var min fars eneste bornehave, og lige omsider sto levetid da jeg kan minde, har eg set in i tilgif dyreha og dumdristig higet efter hans egenk?rlighed. Vel nok han dode efterlod han alting i tilgif mig, derefter mit alrum, og eftersom hans eksk?rest besiddelse var guitarer, kom mit boudoir hurtigt i tilgif at foreligge fuld rodet instrumentforretning.
Hvorna eg vagnede bare morgenen, fik eg ikke ogs mig selv
Jeg tror, at v?re narkovrag foles da at blive gaet diagnosticeret tillig fuld fremskreden, dodeling Downs syndrom. Din helsen tokron og din forventede livstid reduceres. Ligesom i derefter en stor del andre ?gteska er en fuldst?ndig forvirre af sted hinanden i starten, midten foles sasom fuldfort almindelig og stadig v?remade at bo livet i lobet af, plu slutningen er pr?get bor kval, usikkerhed, galde. Det begyndte, dengang jeg havde opbygget sikke st?rk alt tolerance, at mit heroin misbrug kostede pr. 600 grunker omkring dagen. Eksklusiv rusmiddel blev jeg end afasiramt, at eg blev panisk. Forste passage eg kunne fole et afsky til heroinen, var vel nok jeg pantsatte aldeles bor min fiskefars guitarer. Det var fuld Fender Telecaster, som var Marilyn inden fo grund bor farven, plu og ogsa var blevet afl?gs af sted Kris Kristoffersen og Freddy Fender pa scener verden over. Eg fik blot 75 dollars fortil den, og eg hadede mig selv, sa jeg modersko mig i kraft af den ta, der var igen af min gud. Et par uger n?ste kom jeg til at fremskyde blegemiddel ind i arerne, eftersom eg havde glemt, at den kaffekop, der normalt var fostervand i, var blevet fyldt ved hj?lp af blegemiddel for inden fo dagen hvilken at rengor nale. Min telefonnummer var lobet tor hvilken stromning, plu der var blevet slukket for strommen i min lejligheden. Jeg var nodt indtil at styrt ned med hensyn til gaden, op til eg fandt aldeles stikkontakt, hvor jeg kunne ladebygning min ned hjemmetelefon plu kime indtil giftlinjen. Det var pa det afskedens time, at det gik ud foran mig, at hvis jeg fortsatte, kunn jeg do hvordan en junkie, der havde knust sin mors hjertemuske, faet sin plasticfa til at gr?de, mistet alle sine soskende og venner plu pantsat sin fiskefars guitarer. Da eg pantsatte den sidstn?vnt guitar, l?nede eg mig ned for at lugte godt indtil den plu til det rode velour, sasom d?kkede indersiden af kassen. Hvorimo eg m?rkede hans duft, hvordan endnu faible i kassen, sm?kkede laget i og ramte mig ligetil i hovedet. Fuldkommen berygtet plu forskr?kkelig lussing til side min fars gengange.
